Jeg hedder Tanja, og jeg var 36 år da jeg blev syg. Jeg boede i Nuuk, og var meget aktiv, med bla. marathonløb, langrendsski… Jeg arbejdede som slagter, havde min egen lejlighed. De gange jeg havde været syg som voksen kunne tælles på en hånd… Så det lå ikke ligefrem i kortene at jeg skulle blive syg.
Jeg fik en svulst i lillehjernen, som blev fjernet.. Så kunne genoptræningen starte. Det gik ok. Jeg var på Brønderslev sygehus i tre måneder. Bagefter var jeg på et genoptrænings-hjem i Nykøbing Mors i syv måneder. Begge steder med ergo, fysioterapeut, og talepædagog. Jeg blev undersøgt af en øjenlæge på Aalborg sygehus, da jeg havde meget kvalme hver dag. Han kunne kun sige, at mit syn var godt på begge øjne, men synet var langsommere på det ene øje. Det passede meget godt syntes jeg, for efter operationen havde jeg gået med klap for det ene øje i omkring en måned, da jeg så dobbelt…Så set med øjenlægens og “mine øjne” kunne man ikke gøre mere ved dem.
Efter et år flyttede jeg til Brønderslev. I den forbindelse blev jeg tilknyttet nye ergo- og fysioterapeuter. Vi kom også til at snakke om, hvad der ellers kunne hjælpe mig tilbage. Hjerneskade-koordinatoren ved Brønderslev kommune foreslog en optometrist, som skulle kunne hjælpe med øvelser mod min kvalme. Jeg var lidt skeptisk i starten, for jeg havde aldrig hørt om sådan en…
Det startede med en samtale ude ved Malene i Hjallerup, og jeg fik nogle øvelser for øjnene, som jeg skulle lave derhjemme hver dag. Efter ca. tre uger kom hun hjem til mig med en masse ting bla. hængekøje, balancebom og en bogstavs-bold til at hænge i loftet. Jeg kunne næsten intet lave uden at få kvalme på det tidspunkt, og jeg var begyndt at indstille mig på, at det var noget jeg skulle lære at leve med. Efter ca. tre ugers træning kunne jeg lige pludselig, for første gang siden min opperation, drikke vand af en vandhane med hovedet på skrå uden at få voldsom kvalme! Jeg tror aldrig, jeg har drukket så meget vand af en vandhane før, som den dag! Efter det har jeg trænet mere eller mindre hver dag. Kvalmen er næsten forsvundet. Balancen hænger sammen med øjnene på en eller anden måde. (Malene er meget bedre til at forklare det end mig). Synstræningen har derfor gjort, at min balance også er blevet bedre.
Jeg har trænet mine øjne i omkring et år, og gør det stadigvæk. Det har været vildt hårdt for hovedet og øjnene. Jeg bliver ikke som jeg var engang, men jeg er sluppet af med rigtig mange gener, som jeg troede jeg skulle lære at leve med.
Det meste af træningen laver man alene derhjemme. Noget af det sværeste har været at sætte sig op til at træne hver dag, selv om det kun er 20 minutter, så opbakning fra familie, venner og Malene, er et must.
Hilsen Tanja
