Samsynstræning, neurooptometri, synstræning, sansemotorisk træning…
Kært barn har mange navne, men de dækker alle over træning og stimulering af dit syn. Det er vigtigt at forstå, at med ”syn” menes ikke blot evnen til at se den nederste linje på optikerens tavle. Denne evne kan vi kalde ”syns-skarpheden”, og den er selvfølgelig vigtig, men dog blot en brik i det puslespil der tilsammen udgør dit syn.
Synet, den dominerende sans
Nedenunder finder du en forklaring, på nogen af de andre områder som tilsammen udgør dit syn. Problemer med disse områder vil ikke altid mærkes som ”syns-problemer”, men måske som dårlig koncentration, hukommelses-problemer eller lav stress-tærskel. Dit syn er din dominerende sans, og derfor vil en stor del af din hjernes energi blive brugt på at kompensere, hvis du har dårligt syn og/eller samsyn.
To små kameraer
Samsynet skabes af hjernens tolkning af input fra dine øjnes indbyrdes samarbejde. Vi ser altså ikke med øjnene. De kan sammenlignes med to små kameraer, hvis rolle er at levere brugbart input til bearbejdning i hjernen og balancecenteret. En vigtig brik i denne bearbejdning er sammenligningen med hjernens tidligere erfaringer. Et barn kan f.eks. ikke lære at afstandsbedømme (hvordan cykler jeg uden om helle-anlægget eller går ned af trappen?) ved at lege med en I-pad. Der skal mange, mange timers bevægelse og erfaringer fra den virkelige 3D-verden til at skabe en god motorik.
Fiksation
Når vi lynhurtigt retter øjnene mod f.eks. det næste ord i en tekst, eller dørhåndtaget vi skal åbne, er det ikke en selvfølge at synsakserne rammer præcist. Mange mennesker har en smule upræcis fiksation. F.eks. drejer de ubevidst øjnene en smule for meget eller for lidt ind, så synsakserne ikke rammer præcist. Nogle mennesker kan ikke holde deres fiksation stabilt i ro. Dette kan føles som svimmelhed, hovedpine, balanceproblemer og kan give læsevanskeligheder. Desuden vil man kunne opleve en lav stresstærskel samt koncentrationsbesvær, da hjernens energi bruges på at forsøge at kompensere for den upræcise fiksation.
Fokusering
Dine øjne skal være i stand til at zoome med forskellig styrke, alt efter om du har brug for at stille skarpt på et en tekst på 40 centimeters afstand eller tråde en nål på 10 centimeters afstand. Jo mindre afstand jo mere zoom-styrke er nødvendigt. Denne indstilling af zoom skal kunne fungere lynhurtigt og uden ”ventetid”. Hvis der er rod i dette system, vil det opleves som slør og forsinket skarpstilling hver gang du skifter fokus. F.eks. kan skoleelever have svært ved at tage noter fra tavlen, og flytte fokus effektivt og hurtigt frem og tilbage mellem skrivebord og tavle.
Perifert syn
Det perifere syn kaldes også det ubevidste syn. Det bruger du til at orientere dig og sanse omgivelserne omkring dig. Det centrale syn kaldes det bevidste syn og det bruger du når du ønsker at fokusere på noget. Det skal være muligt at bruge det centrale syn og det perifere syn i et fint samarbejde. F.eks. når du skal holde opmærksomheden på trafiklyset i krydset foran dig, men samtidig registrere cyklister, fodgængere og andre biler i dit synsfelt uden at tage øjnene fra trafiklyset. Problemer med det perifere syn kan, udover nedsat opmærksomhed og mental udtrætning, give udfordringer med balance og svimmelhed.
Øjenbevægelser
Vi er ikke født med perfekt kontrol over vores øjenbevægelser. Denne finmotorik udvikles i løbet af vores første leveår i takt med den motoriske udvikling. Hvis du som baby blev født for tidligt, ikke har kravlet, blev ramt af sygdom eller har oplevet lignende ”bump” på vejen, kan resultatet blive hoppende og hakkende øjenbevægelser. Det vil give problemer med læsning, koncentration, afstandsbedømmelse og balance. Evnen til blot at sidde på en stol med kroppen i ro kan være en udfordring, ligesom det at gribe en bold eller parallelparkere bilen kan ende uheldigt.
Visuel udholdenhed
Både børn og voksne bruger i dag væsentligt mere tid foran en skærm end for bare 10 år siden. Mange bruger skærme hele dagen på arbejdet eller i skolen, og fortsætter herefter i fritiden i timevis med et stort forbrug af computere, tablets og smartphones. Overanstrengt syn ses nu så hyppigt, at det har fået sin egen diagnose, CVS (ComputerVisionSyndrome). Det kan medføre tørre øjne, tics, fysisk træthed/smerte i og bag øjne, hovedpine, nedsat koncentration og nedsat mental udholdenhed. Hverdagen stiller høje krav til synets udholdenhed, som kan bedres med træning. Naturligvis diskuterer vi også sunde skærmvaner og evt. aflastende brilleløsninger.
Hjernens tolkning
Et velfungerende syn skabes først når hjernen kan tolke signalerne fra øjnene korrekt. For at forstå disse input har hjernen brug for en masse erfaringer som samles gennem sanseindtryk. Derfor er det vigtigt, at babyer og børn ”får lov” til at gøre sig erfaringer med bevægelse og motorisk udvikling i den virkelige 3D-verden, og ikke placeres foran en skærm. Hvis ikke hjernen ved hvordan den skal tolke sanseindtryk, får vi børn og voksne med trivselsproblemer, dårlig motorik, koncentrationsbesvær og diverse andre problemer.
Synet er vores primære sans
Mellem 80% og 90% af de informationer menneskets hjerne modtager går gennem synet!!! Derfor skal det fungere optimalt, for at vi kan klare hverdagen uden at miste koncentrationen eller blive stresset og derfor kan træning af synet have stor betydning!
Mange mennesker har den opfattelse at et godt syn er et skarpt syn
Samsyns-problemer kan bremse anden genoptræning efter hjernetraume
Et dårligt syn kan langsommeliggøre udbyttet af en ellers vel tilrettelagt genoptræning. Derfor er det afgørende for rehabilitering efter et hjernetraume, at tænke synet med ind som en del af genoptræningen. Det giver f.eks. ikke mening kun at træne en dårlig balance på et vippebræt eller balancebom, hvis man ser dobbelt og/eller er svimmel pga. dårlig kommunikation mellem synet og balanceorganet i ørerne.
På nuværende tidspunkt henviser enkelte kommuner i Danmark til samsynstræning, og træningen dækkes økonomisk. Ønsker du at vide mere om hvorvidt din kommune støtter samsynstræning, skal du kontakte din hjerneskadekoordinator eller træningsafdeling hos din kommune.
Klinik Synstræning har desuden faste aftaler med nogle kommuner om at tilse senhjerneskade-patienter i klinikken, eller tager ud til hjemmetræning efter aftale. Kontakt klinikken hvis du ønsker at vide mere.
