Klinik for Neurooptometri og synstræning
Test dit samsyn!
Samsynstræning optimerer øjnenes indbyrdes samarbejde samt hjernens tolkning af det sete. Synstræning forbedrer koncentration, indlæring, hukommelse, motorik og synsrelateret hovedpine.
Har du problemer med dit samsyn? Vi har samlet nogle små opgaver, der ret hurtigt kan give dig en indikation af, hvorvidt dit samsyn er velfungerende. Du kan tage testen her
Book en forundersøgelse
Er du blevet henvist til synstræning, eller ønsker du blot mere information om lige netop din situation? Når du booker en forundersøgelse får du svar på, om dit barns eller dine problemer skyldes samsynet. Vi vender dine eller dit barns symptomer samt udfører forskellige tests, der er med til at give et klart billede af, hvorvidt du eller I vil opnå gavn af et synstræningsforløb.
Du er også altid velkommen til indledningsvist at skrive en mail eller ringe til klinikken for svar på om jeg vurderer, at du eller I kan have gavn af en forundersøgelse. For kontakt til klinikken, klik her.
Klinik Synstræning
Klinik Synstræning er en specialklinik for neurooptometri og samsynstræning, der ejes af aut. optometrist, Malene Thygesen Dall.
Erhvervserfaring i Danmark og USA
Jeg blev uddannet aut. optometrist i 1999 og har kontinuerligt videreuddannet mig. Efter at have oparbejdet erhvervserfaring i Danmark og USA, etablerede jeg i 2011 Klinik Synstræning. Som daværende ansat optiker så jeg et stort behov for en specialiseret klinik inden for neurooptometri og samsynstræning. I dag hjælper Klinik Synstræning klienter fra hele Nord- og Midtjylland, der kommer til klinikken for at få hjælp til at bedre samsynet.
Skræddersyede synstræningsforløb
Du tror måske, at vi ser med øjnene, men vi ser faktisk med hjernen. Inden for de seneste år har den nyeste hjerneforskning vist, at hjernen kan trænes og udvikles gennem hele livet.
Ingen mennesker er ens eller har samme behov for træning. Derfor er alle synstræningsforløb skræddersyet til den enkelte klient, og jeg lægger en ære i, at du/I får størst muligt udbytte af træningen på kortest mulig tid.