Mit navn er Mette Brobak Nielsen og jeg er mor til Oliver på 8 år. Foruden Oliver og mig består vores lille familie også af far Steffen og lillebror Oscar. Indtil for nyligt var vores hverdage dagligt påvirket af bekymringer og frustrationer omkring Oliver, da vi tydeligt kunne mærke, at noget ikke var som det skulle være.
Allerede da Oliver var i 3 års alderen registrerede vi, at han ofte faldt over sine egne fødder og var temmelig klodset…. faktisk så meget, at også børnehaven gjorde os opmærksomme på det. Senere blev også hovedpine, træthed og nakkespændinger hverdagskost.
Oliver har haft rigtig mange sygedage, hvor han kastede op og kun ville være i halvmørke rum. Det var så slemt,
at lyset skulle slukkes, hvis han “kom ud til os andre”. I skolen kunne han ikke følge med. Han sad med hovedet nærmest helt nede i bøgerne og kunne ikke læse uanset hvor meget vi øvede og prøvede på forskellige måder. Når han skrev var det med meget store bogstaver og det var helt umuligt for ham at skrive lige. Også selvom der var en streg, at skrive på.
Oliver havde svært ved rigtig mange ting, også motorisk. F.eks. kunne han ikke cykle, skønt han øvede en masse hjemme, og fodbold med kammeraterne gik heller ikke så nemt. Nederlagene var mange, og Oliver blev mere og mere frustreret og ked af det. Noget var bestemt ikke som det burde være, men det skulle vise sig at være svært at få hjælp til Oliver.
Steder og personer vi har opsøgt og/eller er blevet henvist til:
Praktiserende læge mange gange. Han henviste til flere ting, men havde intet bud på hvad der var galt.
Samtaler med skolesundhedsplejersken, som heller ikke kunne hjælpe.
En ortopædkirurgisk speciallægeklinik. I begyndelsen tænkte vi, at Oliver nok gik lidt skævt på sine fødder, og at dette måske var grunden til, at han ofte snublede, men lægen konstaterede, at Olivers fod og benstilling er lige som den skal være.
Optiker som vi blev anbefalet af vores praktiserende læge. Her fik Oliver testet sit syn og samsyn. Vi fik af vide, at synet intet fejlede, men at der måske var lidt med samsynet. Vi fik ikke opfattelsen af, at det var det endelige problem, samt vi fik ingen hjælp til at gøre noget ved det.
Øjenlæge, hvor Oliver var til undersøgelse og samtale 2 gange. Her fik han bla. dryppet sine øjne, taget billeder af øjnene mm. og med det resultat, at alt så ud til at være, som det skulle. Skønt vi sagde, at noget altså er helt galt, var der ingen hjælp at hente.
Massør. Her fik han massage ca. en gang om ugen over en længere periode, i håb om at kunne afhjælpe hovedpine og nakkespændinger. Oliver nød at få massage og synes det var rart, men det afhjalp ikke problemerne.
Børneafdelingen på Hjørring sygehus. Oliver blev undersøgt og umiddelbart kunne de intet finde, men de spurgte om Oliver skar tænder. Dette kunne vi sige ja til og lægen mente, at det godt kunne være problemet. Vi aftalte, at vi dernæst ville opsøge skoletandlægen og få dette undersøgt nærmere.
Fysioterapeut på sygehuset, et kort forløb som var et tilbud vi fik på børneafdelingen til at afhjælpe nakkespændingerne. Dette takkede vi ja til, var deroppe et par gange og fik lært forskellige måder at strække ud på fra brystkassen og op. Men dette havde ingen effekt på Olivers hovedpine,træthed, klodsethed mm…
Skoletandlægen blev kontaktet og vi fortalte om hele situationen og om hvad der var blevet talt om på børneafdelingen. Tandlægen undersøgte Olivers tænder og konstaterede, at der ikke var ret meget slid på tænderne pga. at han skar tænder, og mente det var i den milde ende. Tandlægen var også næsten sikker på, at det ikke var
problemet, men da vi meget gerne ville være på den sikre side, så endte det med, at Oliver fik lavet en natbøjle, som han skulle sove med. Tandlægen fik ret, for heller ikke det hjalp noget som helst, så vi var virkelig på bar bund og nu nærmest grædefærdige.
En ny vikar i Olivers klasse hiver en dag fat i os. Hun fortæller os, at hun kender til noget som hedder samsynsproblemer og hun synes det passer godt på Olivers problemer. Jeg kan ikke huske, hvorfor denne lærer kender til samsynsproblemer, men hun anbefaler os, at tage kontakt til Optiker Sten Sproegel i Hjørring, og få ham til undersøge Olivers øjne.
Profil Optik i Hjørring ved Optiker Sten Sproegel og endelig langt om længe var der en, som kunne hjælpe os videre. Vi fik en fantastisk behandling og Sten anbefalede os, at tage kontakt til Klinik Synstræning ved Malene Thygesen Dall, da han mente, at hun bestemt kunne hjælpe Oliver.
Klinik Synstræning den 1. juni 2016, hvor Malene undersøger Oliver og efterfølgende bekræfter, at Oliver har problemer med sit samsyn. Hun fortæller lidt omkring hvad samsyn egentlig er, om hvad et forløb hos hende går ud på. Hun mener et sådan forløb vil kunne gavne Oliver, så det takker vi ja til.
Siden juni måned 2016 har Oliver besøgt Klinik Synstræning ca. en hver 5. uge for at få nye øvelser, som vi så træner hjemme. Vi oplever en kæmpe forandring på rigtig mange punkter, siden Oliver startede ved Malene. Han har sjældent hovedpine, snubler aldrig, vælter ikke mere ting f.eks på bordet når vi spiser, han er begyndt at få mere selvtillid.
Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor glad man bliver, når man kan se, at sit barn endelig får det bedre og bedre. Se glæden i hans øjne, når også han kan en masse og når ting lykkes. Nu kan han f.eks læse. Endnu ikke aldersvarende, men han læser og han er stolt. Nu går det hele fremad, men hvor er det trist at tænke på, at vejen til hjælp skulle være så besværlig. Der burde være noget mere oplysning. Tænk at noget der er så forholdsvis nemt at afhjælpe, kan gøre så enormt stor en forskel for de mennesker, som det påvirker. Hjælpen bør bare være nemmere at finde! Af hjertet tusind tak til de mennesker,
som har været med til at hjælpe vores Oliver på vej til et liv i trivsel.
Venlig hilsen Mette Brobak Nielsen.