Mette, 9 år

Mette kom tit hjem fra skole med hovedpine, havde været ukoncentreret i skolen, kunne ikke forstå hvorfor det skulle være så svært det hele. Så vi blev enige om at vi hellere måtte få lavet en synstest, da jeg selv bruger briller.

Vi blev slemt forbavsede. Hun kunne jo slet ikke sige bogstaverne rigtigt. Optikeren lavede forskellige ting med et apparat og sagde så til os, at Mette kunne se ganske godt på lang afstand, men alt hvad der var tæt på stod dobbelt for hende. Så fik vi af vide at vi kunne kontakte Malene i Hjallerup, for Mette havde det man kalder dårligt samsyn.

Det gjorde vi så, godt nok lidt skeptiske for det er jo ikke noget man hører ret meget om, selv om vi nu ved at der er ret mange der lider af det.

Men det har været alletiders at komme op til Malene. Hun forklarer hvad det hele går ud på, har lavet nye øvelser klar til Mette når vi kommer,tester hende og vurderer fremgangen.

Det kan være hårdt at træne både for børnene og for forældrene. Det skal trænes hver dag ca. 20 min. Det kan være en hård kamp at få barnet til at lave sine øvelser, når hun nu hellere vil lege, spille computer, se sine venner eller er træt, men det skal gøres hver dag.

Nu er vi færdige hos Malene. Det har været alt sliddet værd, selv de meget trælse dage, for vi har fået en glad datter, der kan se alle bogstaver og tal uden at de vender på hovedet, på skrå eller er dobbelte.

Hun klager heller ikke over hovedpine mere. Det har taget 6 måneder at få Mette igennem det hele, men man skal jo tænke på, at det jo ikke er ret lang tid i forhold til, at det kan hjælpe hende resten af hendes liv.

Mvh. Lars og Conni