Heidi, 29 år

Jeg begyndte til synstræning, da jeg har tendens til at skele. Selvom jeg gik med klap som barn, kunne jeg begynde at se og mærke min skelen igen efter mange år på skolebænken. Jeg har gået til synstræning i godt 3 måneder, og jeg kan virkelig mærke, hvor meget jeg har flyttet mig, siden jeg første gang besøgte Malene. Jeg er blevet meget bedre til at styre mine øjne, så jeg fx kan læse nemmere, når jeg er træt. Det er rigtig dejligt at have fået nogle redskaber til, hvordan man kan styrke sine øjne i dagligdagen. Jeg har fået laseroperation for snart et år siden, og jeg vil derfor gerne dagligt træne mine øjne og passe på mine øjne så godt, jeg kan. Synstræning kræver, at man afsætter tid til det hver dag, men det er til gengæld også fedt at mærke, hvor hurtigt man flytter sig, når man gør en indsats. Synstræning kan helt sikkert anbefales i en tid, hvor vi bruger meget tid foran skærme i dagligdagen! Og Malene kan helt sikkert anbefales, da hun er motiverende, dygtig og utrolig sød!