Jeg startede ude hos Malene i starten af marts 2016. Jeg havde problemer med at skulle veksle mellem et papir på bordet og så op på computeren. Når jeg læste en bog eller noget andet, kunne jeg læse fokuseret i nogle minutter, men efter det var det som om øjnene hoppede frem og tilbage mellem linjerne. Det gjorde det ret svært at læse og gjorde mig ukoncentreret.
Jeg har de seneste måneder fået nogle øvelser som ikke kun galt øjnene men egentlig også resten af kroppen. Øvelserne har været lige fra balancebom til en bold som hang ned fra loftet. Lige fra starten af har jeg tydeligt kunne mærke forbedring. Jeg har trænet meget intensivt og gerne hver dag. Malene lavede nogle tests på mine øjne og målte min læsehastighed den første gang jeg var ude hos hende. Resultatet af testene skulle så gerne forbedres i løbet af de måneder jeg gik hos hende. Det må man også sige at de gjorde. Den første gang målte hun mig til at læse som en 7-årig og bare fire måneder efter læser jeg nu som en voksen. Den udvikling som der er sket har været helt fantastisk. Dette skyldes at man laver de øvelser som man får og at man laver dem hver dag.
Forløbet hos Malene har været forrygende. Det har virkelig hjulpet mig til både at læse hurtigere og til at koncentrere mig bedre i timerne. Jeg vil ikke sige at der har været for mange øvelser som “lektier”. Nogle dage er man selvfølgelig mere oplagt end andre, men de har ikke været uoverskuelige. Malene har været helt fantastisk at gå hos.
Hilsen Cecilie