Bodil, 73 år

Mit navn er Bodil og jeg er 73 år. I slutningen af 2018 blev mit syn så mærkeligt forandret, jeg så dobbelt og efter flere undersøgelser hos øjenlæge og på sygehuset, blev det konstateret, at mit venstre øje var ramt af sygdommen epiretinal fibrose.

Det blev jeg opereret for i februar. 2020, og jeg troede så, at problemet var løst. Det var det ikke, og efter flere kontroller og diverse udmålinger fik jeg indbygget prisme i brilleglas. Det hjalp en del, men mit læsesyn var stadig meget forvrænget, og at læse noder var helt håbløst. Jeg opgav næsten helt at spille klaver og synge i kor efter noder.

En dag blev jeg fortalt om Malenes synstræning, og jeg tænkte, at det må altså prøves. Jeg startede i januar/febr. 2022, og har nu trænet i næsten et halvt år. Det har hjulpet så meget, at jeg nu kan læse næsten normalt, og noderne hopper ikke så meget mere. Kan det bare være på det her niveau, så er jeg glad. Jeg fortsætter træning og håber på, at det stadig kan flytte sig lidt mere.