Neurooptometrist Malene Thygesen Dall hjælper klienter, som efter en hjerneskade har fået problemer med synet, blandt andet ved at bruge LEGO-klodser. Med klodserne kan man lave enkle øvelser, som let kan gentages derhjemme
Synsproblematikker er blandt de allermest almindelige følger efter en erhvervet hjerneskade. Helt op mod 80 procent får problemer med synet, viser nyeste forskning. Af klienterne i Malene Thygesen Dalls klinik, Klinik Synstræning, udgør voksne med senhjerneskade eller hjernerystelse cirka 70 procent.
— Det er meget, meget svært at komme bare en lille smule til skade med hovedet, uden at syn eller samsyn bliver påvirket. De “små kameraer” sidder forrest og indsamler information. Den information skal så bearbejdes på sin vej gennem synsnerven, inden den endelig når synscentret omme i nakkelappen, hvor det endelige billede kan dannes. Det er et yderst komplekst system, fortæller Malene Thygesen Dall.
MANGE MISTÆNKER IKKE ØJNENE
Synet kan meget vel være synderen ved en del af de proble- matikker, man oplever efter en hjerneskade, også selvom man hverken har synsudfald eller ser dobbelt.
— Mange tænker ikke selv, at synet er skyld i, at de ikke længere kan koncentrere sig om at læse, eller at de konstant er svimle eller får kvalme ved hurtige bevægelser. Mange oplever, at de bliver lettere køresyge og er nødt til at sidde med lukkede øjne i en bil. En del synes, det er hårdt at holde øjenkontakt. Synet er vores altdominerende sans, så når hjernen skal bruge en stor mængde energi på at kompensere for et skadet syn, er der mindre energi til andre opgaver, siger Malene Thygesen Dall.
SYNSTRÆNING ER HJERNETRÆNING
Synstræning er ikke kun træning af muskler og koordination, men også træning af hjernens bearbejdning af sanseindtryk. Blandt andet trænes hjernens evne til at visualisere, det vil sige evnen til at huske og genkende billeder.
— Billeder er en rigtig stor del af din forestillingsevne og din hukommelse — både korttids- og langtidshukommelse. Har du svært ved at huske billeder, bliver det meget uinteressant at læse, for du kan ikke forestille dig handlingen eller se beskrivelserne for dig. Uden at danne billeder er det svært at huske, hvad du lavede med dit barnebarn i går, eller hvad du skulle hente i køk- kenet. Det kan faktisk også være, at du ikke ser konsekvensen af at tage hjemmefra uden overtøj, for du forestiller dig ikke, at der er regn på vej, fortæller Malene Thygesen Dall og forklarer videre:
— Hvis man forestiller sig ens energi som en lagkage, går der en kæmpe bid til bare at kontrollere øjenbevægelser. Ellers kan du ikke bevæge dig sikkert rundt. Derefter går der kæmpebidder til hørelsen og andre primære sanser. Områder som koncentration og hukommelse er der væsentligt mindre stykker tilbage til. Det kan ske, at når sanseapparatet bliver trænet bedre og mere automatiseret igen, bedres de områder af sig selv, men oftest må vi hjælpe dem på vej med træning.
LEGO KAN BRUGES PÅ TUSIND MÅDER
For den, der er blevet ramt af disse udfordringer, kan det at skulle træne sig til at huske ord, tal og bogstaver være et niveau for højt. Det er mere håndgribeligt at komme i gang ved at træne med billeder, farver og former. Det er her LEGO-klodsen kommer ind i billedet.
— LEGO kan jo bruges på tusind måder. Hvis du er rigtig udfor- dret, kan du starte med at bygge små enkle figurer efter LEGOs opskrifter. Senere kan du lægge opskriften i den anden ende af rummet. Se på tegningen, hvilke klodser som skal bruges. Forestil dig så billedet og prøv at “se” inde i hovedet, hvor klodserne skal placeres. Luk eventuelt øjnene imens. Åbn øjnene, gå tilbage til klodserne, og lav figuren. Eller prøv at kopiere et mønster af klod- ser, en anden har lavet. LEGO er så genialt, fordi klodserne giver mange muligheder for at tilpasse øvelserne til ethvert niveau.
Sådan beskriver Malene Thygesen Dall et par af de øvelser, hvor hun bruger LEGO til at træne visualisering med sine klienter. Andre øvelser kan være kimsleg, hvor man får lagt en række klodser på et bord og prøver at huske dem, inden de bliver dækket over. Så skal man prøve at lave en række magen til. Derfra kan man træne at huske det mentale billede i hovedet og se, om man kan nævne den lige så hurtigt bagfra som forfra. Der er uanede muligheder for sjov, og det er givtig træning af hukommelsen.
Tekst: SUSAN SØGAARD, HJERNESKADEFORENINGEN
Udgivet i Hjerneskadeforeningens medlemsblad fra september 2021
