Her kommer Olivers historie… Oliver er nu 8 år. Familien har kæmpet en lang sej kamp med behandlere og professionelle, indtil de en dag bliver introduceret til synstræning af en optiker, der henviser dem til klinikken.
Før Oliver blev født
Olivers mor var sengeliggende i de sidste tre måneder af graviditeten. Allerede dengang har Olivers vestibulærsystem ikke fået den første vigtige stimulering gennem hans mors bevægelser.
Det resulterede i en ”nem” lille baby, der det første års tid, var allermest tilpas når han lå eller sad stille. Han blev glad når man i den bedste mening rakte ham legetøjet. Oliver kravlede lidt, men ikke helt rigtigt i teknikken. Som forældre hjælper man helt naturligt mere med at tilgodese Olivers behov, men det Oliver havde brug for var reelt, at han skulle have kæmpet lidt mere med sin bevægelighed.
Da Oliver bliver ældre er han faktisk meget aktiv inde og ude. Mor og far opfordrer ham til leg hvor kroppen bruges, men de første vigtige stimuleringer hvor hjerne, syn og krop lærer at arbejde sammen er gået tabt, og Oliver bliver ved at have det svært i sin motoriske udvikling og sin indlæringsevne.
Hvad er forklaringen?
I samme øjeblik vi rækker baby et stykke legetøj, hjælper ham op at sidde støttet af puder, og bærer ham rundt i auto/vippestol, fremfor at lade ham selv bevæge sig, fratager vi hjernen læring!
Hjernen på sådan en lille størrelse, har brug for igen og igen at blive fodret med erfaringer som: “hvor mange gange skal jeg trille for at nå hen til bolden?”, “kan jeg lægge mig ned og nå mit ynglings-legetøj?”, ”kan jeg nå noget på venstre side af kroppen med højre hånd?”, osv. En fysiologisk udvikling vi som forældre betages af og måler udvikling med, men reelt tænker vi sjældent på betydningen af udviklingstrinenes rækkefølge.
Når vi servicerer de små, er det i den bedste mening, men i virkeligheden fratager vi dem udvikling, og gør dem en bjørnetjeneste! Gennem egne erfaringer samler hjernen nemlig information, som lærer barnet om, hvor meget vores krop fylder i rummet, hvor den befinder sig i forhold til andre objekter, retningssans, afstandsbedømmelse og mange, mange andre evner som vi får brug for resten af livet. Vi får brug for dette tidligt lærte fundament til alt, fra at kunne begå os socialt og indlære, til senere at kunne skænke kaffe sikkert og parallel-parkere bilen!
Oliver begyndte hos Klinik synstræning
Igennem Olivers træning har vi været “tilbage i tiden”, og trænet de områder Oliver ikke fik trænet som endnu ufødt og lille baby. Det har, som I kan læse af beretningen betydet, at alt hvad Oliver kaster sig over i dag, om det er basketball eller læsning eller måske endnu vigtigere; hans sociale liv, har fået en masse indhold fordi alt er blevet lettere!
Det er hårdt arbejde, men at læse ud fra Olivers mors beretning har det været det hele værd!
Brug en time til at få undersøgt jeres barns samsyn! Det er meget relevant inden skolen eller et nyt skoleår starter, så I ved jeres barn har ”redskaberne” i orden til at modtage undervisning og begå sig socialt.
