Synstræning er træning af nedenstående områder
Mange mennesker har den opfattelse at et godt syn er et skarpt syn. Det er selvfølgelig vigtigt at se skarpt, men det er bare en del af synet. Før vi kan konstatere om et syn er velfungerende og rustet til en hverdag i skole eller på arbejde, bør adskillige supplerende områder af synet testes:
Fikserer øjnene korrekt?
Dvs. hvis man forestiller sig en linje fra hvert øje til det objekt de fikserer på, rammer de to linjer så objektet korrekt eller upræcist? Drejer øjnene lidt for meget indad eller udad? Bruger de tid på at ramme korrekt? Kan de drejes samtidigt helt indad mod næsen og holde fikseringen? Man skal kunne gøre sig “skeløjet”, hvis synet skal være rustet til læsning og andet nær-arbejde.
Fokuserer øjnene korrekt?
Dvs. kan de stille skarpt på enhver afstand? Kan de lynhurtigt springe mellem forskellige objekter og øjeblikkeligt stille skarpt, så der ikke bruges kostbare sekunder og energi, hver gang man flytter synet.
Bruges det perifære syn og det centrale syn samtidigt?
Dvs. kan man holde fokus på, f.eks. den forankørende bil i et trafik-kryds, samtidig med at man bruger sit perifære syn til at orientere sig om de biler der kommer fra siden, cyklister, fodgængere osv.
Øjenbevægelser?
Kan øjnene følge et objekt med fine glidende bevægelser eller “hakker og hopper” de? Kan de hurtigt og præcist springe fra punkt til punkt?
Udholdenhed?
Har øjnene god styrke og udholdenhed eller trættes synet efter kort tid? Kan de i virkeligheden godt fiksere og fokusere korrekt, men kun i få sekunder?
Forstår hjernen at læse signalerne fra øjnene korrekt?
Forvirres hjernen over de upræcise informationer fra øjnene? Fejlbedømmes afstande så ens bevægelser bliver upræcise og dermed “kluntede”. Forvirres man over rum og retning og spejlvender tal og bogstaver, bytter om på højre eller venstre eller kan ikke følge et kort og finde vej.
Ovenstående er blot nogen af synets mange områder som trænes i et forløb. De er opdelt for at lette forståelsen, men i virkeligheden kan de ikke skilles ad, da de alle hænger sammen og er indbyrdes forbundne.
Samsyn
Samsyn er de to øjnes indbyrdes samarbejde. Hvis det ene øje er stærkt dominerende og det andet er svagt, bliver samarbejdet dårligt. Det vil svare til at løbe-træne med ben der har forskellig længde. Man kan træne og træne, men man bliver aldrig en god løber og man bruger meget unødig energi, da kroppen må kompensere for skævheden.
Hvis synet er “skævt” bruger hjernen en masse unødig energi på at styre det. Energi der går fra vigtige områder som koncentration og hukommelse.
Samsyns-problemer kan bremse anden genoptræning
Det er vigtigt at tænke synet med ind som en del af genoptræningen, da et dårligt syn kan langsommeliggøre udbyttet af en ellers udmærket genoptræning. Det giver f.eks. ikke mening kun at træne en dårlig balance på et vippebræt eller balancebom, hvis man ser dobbelt og/eller er svimmel pga. dårlig kommunikation mellem synet og balanceorganet i ørerne.
På nuværende tidspunkt henviser enkelte kommuner i Danmark til samsynstræning, og træningen dækkes økonomisk.
Klinik Synstræning ser senhjerneskade-patienter i klinikken eller tager ud til hjemmetræning efter aftale.
Synet er vores primære sans
Mellem 80% og 90% af de informationer menneskets hjerne modtager går gennem synet!
Derfor skal det fungere optimalt, for at vi kan klare hverdagen uden at miste koncentrationen eller blive stresset og derfor kan træning af synet have stor betydning!
Skoleeleven med dårligt samsyn
At bede et barn med dårligt samsyn om at sidde stille og lære er næsten urimeligt. Der vil bruges så mange kræfter på at forsøge at styre øjne og krop, at der ikke vil være overskud til indlæring.
Synstræning er ikke nogen nem genvej, men hårdt arbejde da kroppen og hjernen skal lære færdigheder, som beherskes dårligt ved forløbets start.
Når børn skal træne, er det absolut nødvendigt med en støttende forælder, der tager aktiv del i den daglige 20-minutters træning. Til gengæld kan der spares mange problemer op gennem skoleårene!
